Artikler om: Skoler & enterprise

Få Uni-login adgang til SimplyPrint

SimplyPrint tilbyder, at man som skole, offentlig institution eller anden type organisation med adgang til Uni-login, kan logge ind med Uni-login for at tilgå jeres 3D printere på SimplyPrint platformen.

I denne artikel vil vi forklare mere om Uni-login integrationen, og dække hvordan adgang opnås, samt hvordan SimplyPrint håndterer datasikkerhed og databehandleraftaler.


Hvem kan få Uni-login login-adgang?


Vi tilbyder kun Uni-login login-adgang på SimplyPrint skolepakken, som vi tilbyder i samarbejde med LAB3D.
Det vil sige, at man ikke kan få Uni-login adgang via SimplyPrint's andre abonnementer.

Hvordan sætter man Uni-login adgang op?


For at kunne logge ind med Uni-login, skal skolen kontakte LAB3D eller SimplyPrint, og give os jeres Uni-login institutions-nummer så vi kan anmode om dataadgang via Styrelsen For IT og Læring.

Jeres institutions-nummer kan sendes sammen med en anmodning om Uni-login adgang, til contact@simplyprint.io.


Hvilke Uni-login dataadgange skal gives?


Vi anmoder om de følgende 3 dataadgange;
"wsiBRUGER" - Brugerdata (ws71)
"wsiEKSPORTlille" - Eksport (ws17) - lille
"wsiINST" - Institutionsdata (ws22)

Vi gør meget ud af, ikke at samle mere data end højst nødvendigt, og anmoder derfor kun om de 3 påkrævede dataadgange, for at Uni-login integrationen til jeres SimplyPrint skole-konto, kan fungere.

Efter anmodning; hvordan godkendes Uni-login dataanmodningerne?


Efter vi har modtaget jeres Uni-login institutions-nummer og oprettet dataanmodningerne hos Styrelsen For IT og Læring (STIL), skal de 3 anmodninger om dataadgang godkendes af jer / skolen, hvilket oftest gøres af en IT-medarbejder med adgang til "STIL tilsnutning".

I bør få besked om, at "SimplyPrint" har anmodet om adgang, og de godkendes / accepteres via STIL's tilslutnings-hjemmeside; https://tilslutning.stil.dk/

Datasikkerhed & databehandleraftaler


Hos SimplyPrint betyder vores brugeres sikkerhed alt, og vi tager altid et ekstra skridt for at sikre, at vores brugere og kunders data er i sikre hænder.
Alle vores servere er derfor lokeret i EU, og alt data holdes på GDPR-venlige servere i EU.
I kan læse alt om hvordan SimplyPrint håndterer data i vores GDPR- & privatlivspolitik-dokument her; https://simplyprint.io/da/legal/privacy
Vi går yderligere i detaljer om sikkerheden her; https://cdn.simplyprint.io/legal/SimplyPrint-security.pdf (på Engelsk)

Databehandleraftaler


Hvis der ønskes en databehandleraftale med SimplyPrint, skal i blot skrive til os på legal@simplyprint.io - vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi har en databehandleraftale klar til underskrift. Vi har brug for følgende oplysninger fra jer, for at en underskrivbar version kan sendes afsted til jer;

Navn på skole/institution
Skolens/institutionens adresse
Skolens/organisationens/institutionens CVR nummer hvis det haves
Fuldt navn på personen der skal underskrive dokumentet
Titel på personen som underskriver, hvis relevant (f.eks. "Rektor")
Email på personen som underskriver

Personen der underskriver, skal kunne indgå aftaler på et skolens/organisationens/institutionens/virksomhedens vegne.


Spørgsmål?


Tag endelig fat i os via live-chatten i højre hjørne, på telefon eller via email hvis der er nogen spørgsmål.

Opdateret den: 03/04/2023

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!